Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

ED forum for ejendomsøkonomi

Kommende møder i ED forum for ejendomsøkonomi - se kalenderen


ED forum for ejendomsøkonomi er etableret af EjendomDanmark for at formidle viden og styrke debatten om ejendomsøkonomi. Her inviterer vi ledende forskere og praktikere med viden om ejendomssektorens økonomiske forhold til at fremlægge og debattere ny viden på området. Vi vil drøfte nye tendenser inden for investering, politik, økonomi og andet, der er med til at præge fremtidens ejendomsmarked.

Formålet er ikke at samle alle med ens holdninger, men at samle forskellige holdninger for at få en fri debat på tværs af interesser. ED forum for ejendomsøkonomi er derfor for praktikere, der arbejder med ejendomsøkonomi hos investorer, administratorer, mæglere, realkreditinstitutter, banker, rådgivere, entreprenører, organisationer og embedsmænd.

Samtidig er der lejlighed til at udbygge kontakterne og etablere nye netværk blandt andre økonomer i branchen – også til de dele af branchen, man normalt ikke møder i sin hverdag.

Møderne indledes med et oplæg om et aktuelt tema, hvorefter der er tid til debat. Vi vil i EjendomDanmark sørge for nogle oplægsholdere, men vi opfordrer også medlemmerne af forummet til selv at komme med forslag til indlægsholdere og mødetemaer. Udenlandske oplægsholdere vil også være en mulighed.  

Møderne i ED forum for ejendomsøkonomi afvikles som gå hjem-møder normalt hos EjendomDanmark i vores mødelokaler, Nørre Voldgade 2, 3. sal, 1358 København K. Møderne vil normalt blive holdt fra kl. 15.00 til kl. 17.00.

Du er velkommen til at kontakte EjendomDanmark på telefon 33 12 03 30 eller pr. mail info@ejd.dk for at høre nærmere.

Tilmelding til ED forum for ejendomsøkonomi indebærer, at man fremover vil modtage invitationer til kommende arrangementer direkte på e-mail.

Se liste over tidligere afholdte arrangementer