Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Orienteringsmøde i Kolding

Dato: torsdag den 14. marts kl. 16.00-18.00 efterfulgt af networking m/tapas og vin.

Sted: Nykredit, Sdr. Havnegade 1, 6000 Kolding

EjendomDanmark og Danske Udlejere inviterer i et samarbejde med Nykredit og Kolding Udlejerforening til et spændende arrangement for alle aktører inden for ejendomsinvestering og professionel udlejning. På mødet giver indlægsholderne status på de nye offentlige vurderingssystemer for investeringsejendomme og udvikling i rentemarkederne 2019. 

Du får en aktuel status på det nye og mere gennemsigtige ejendomsvurderingssystem, som bliver baseret på indsamling af markedsdata fra erhvervs- og boligudlejningsejendomme.

Markedsdata kan anvendes langt bredere end til overordnede normtal for nye vurderinger. Med indsamlingen er markedsstatistikken vokset til at kunne bidrage med en landsdækkende branchestatistik og mange steder med meget detaljerede nøgletal. Nøgletal, der kan anvendes af branchen og styrke forretningen gennem et skarpere kendskab til lokale markeder og tendenser. Vi gennemgår eksempler på nye nøgletal, og gør dig klogere på, hvad du får ud af at være med.

Aftenen byder på følgende indlæg:

  • Ny offentlig vurdering og landsdækkende branchestatistik 
    /seniorøkonom Mikkel Alsø og projektkonsulent Sinan Koca, EjendomDanmark
  • Nyt fra Danske Udlejere 
    v/ Michael Preetzmann
  • Rentemarkederne 2019 
    v/Senior Risk Manager Dan Vedsted, Nykredit
  • Ejendomsskat og de nye vurderinger – hvad skal investorer være opmærksomme på?
    v/ Martin Franck,  PwC i Aarhus

 

Efter indlæggene kan du nyde god vin og tapas og netværke med andre fra branchen. Der er 55 pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Tilmelding
Det er gratis at deltage i mødet, men tilmelding er nødvendig.

Det er kun muligt at tilmelde den person, der er logget ind. Skal du tilmelde mere end en deltager, kan du sende en mail til info@ejd.dk.