Som ejendomsadministrator eller property manager har du kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere, som bygherrer, jurister, banker, ejendomsmæglere og forsikringsselskaber. Du har ansvaret for ejendommene i din portefølje med alt, hvad det indebærer, og så har du gode muligheder for efteruddannelse og udvikling i jobbet.
”Jeg når sjældent at kigge på uret i løbet af en arbejdsdag før arbejdsdagen er slut. Samtidig er vi i en branche med vækst, hvor man inden for selve branchen har mulighed for at søge nye udfordringer og dygtiggøre sig.”
Lea Dyrting
Ejendomsadministrator hos CEJ Ejendomsadministration A/S
Som ejendomsadministrator har du rigtig gode muligheder for selv at forme din karriere og udvikle dine faglige kompetencer, så du får den faglige profil og det job, du ønsker. Samtidig er der høj jobsikkerhed, fordi de private ejendomsadministratorvirksomheder forventes at vokse med 3,4 procent ansatte om året frem til 2026.
Hør om Mariannes jobskifte
For at blive i ejendomsbranchen synes jeg, at ejendomsadministration nok mere var den rigtige vej at gå, for der kommer man dybere ind i ejendommene.
Hvad laver en ejendomsadministrator?
Du kommer til at skulle løse mange forskellige typer opgaver og vil dagligt være i kontakt med både samarbejdspartnere og kunder. Forbered dig på en afvekslende hverdag.
En administrator i en investeringsafdeling skal sørge for at tilfredsstille ejeren af den pågældende ejendom og få investeringen til at vokse. Denne type administrator sørger blandt andet for optimering af lejen, udarbejdelse af både bolig- og erhvervslejekontrakter samt generel kontakt med lejere. En administrator i en foreningsafdeling skal til gengæld sørge for at tilfredsstille bestyrelsen i den pågældende ejendom. De rådgiver i forbindelse med byggesager, udarbejder realistiske driftsbudgetter og meget mere.
Har du flere spørgsmål?
Hvis du vil høre mere om karrieremulighederne indenfor ejendomsadministration, er du velkommen til at kontakte en af vores medarbejdere.

I praktik som ejendomsadministrator
Der er mange gode muligheder for at komme i praktik som ejendomsadministrator. Det giver et unikt indblik og et netværk i branchen.