/ Nyheder / Juridisk direktør undrer sig over forsøg på at indføre dækningsafgift på fitnesscentre

Juridisk direktør undrer sig over forsøg på at indføre dækningsafgift på fitnesscentre

Som i Matador kan prisen afhænge af, hvor du lander. For alt efter om din virksomhed drives i den ene eller anden kommune, varierer det, om og hvor meget du skal betale i dækningsafgift. Nu vil kommune indkræve dækningsafgift på en ny type af erhverv – det undrer EjendomDanmarks juridiske direktør Morten Østrup Møller.

Af

Nul eller ti promille i dækningsafgift. Hvis man som erhvervsdrivende kalkulerer med, at man skal betale det samme i dækningsafgift, selvom man rykker over kommunegrænsen, så kan der vente en overraskelse med den nye adresse. Men selv hvis man bliver i den samme kommune, kan der være nye toner.

Rudersdal Kommune har for nylig besluttet, at der skal betales dækningsafgift på fitnesscentre. Det undrer Morten Østrup Møller, juridisk direktør hos EjendomDanmark.

En tidligere Landsretsdom slår fast, at der ikke kan opkræves dækningsafgift på fitnesscentre, og tilmed kører der en lignende klagesag i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det kan undre, at Rudersdal Kommune pålægger dækningsafgift, før den sag er afgjort. Og så er det i særlig grad ironisk, at man i disse tider med fokus på sundhed vælger, at der nu skal betales yderligere skat på fitnesscentre,” siger Morten Østrup Møller,juridisk direktør hos EjendomDanmark.

Ejeren af en ejendom i Rudersdal Kommune, der er udlejet til netop et fitnesscenter, har klaget over beslutningen. Læs mere om det her

Hovedstads-fænomen

Det er 38 af landets 98 kommuner, der opkræver den omdiskuterede skat. Ligesom det varierer fra kommune til kommune, hvor meget der bliver opkrævet. Der er desuden en geografisk slagside.

Dækningsafgift er nemlig primært et fænomen i Hovedstaden, og det er også her, at flest kommuner har sat satsen tæt på maksimalgrænsen.

”Det er absolut ikke en erhvervsvenlig skat, og i kommuner langt fra hovedstaden skal man i langt højere grad konkurrere om at tiltrække arbejdspladser. I København ligger der blandt andet en lang række offentlige institutioner, så det er ikke nødvendigt i samme grad at kæmpe for at tiltrække erhvervslivet – det ses på dækningsafgiften”, siger Morten Østrup Møller.

Blandt de kommuner, der har skruet satsen maksimalt op, er blandt andre Hørsholm, Ballerup og Lyngby-Taarbæk. Mens Københavns Kommune opkræver 9,8 promille i dækningsafgift.

Så meget er dækningsafgiften i landets kommuner:*

Ringsted 1,25
Næstved 1,75
Odense 1,9
Holbæk 2
Kerteminde 3,4
Greve 4
Randers 4
Frederiksberg 5
Furesø 5
Halsnæs 5
Kolding 5
Aarhus 5
Egedal 5,31
Aalborg 5,35
Fredericia 6,7
Helsingør 6,8
Høje-Taastrup 6,9
Fredensborg 7
Roskilde 7,54
Dragør 8,5
Gladsaxe 9
Ishøj 9
Allerød 9
Vallensbæk 9,3
Brøndby 9,4
Hillerød 9,4
København 9,8
Glostrup 9,9
Tårnby 10
Albertslund 10
Ballerup 10
Gentofte 10
Herlev 10
Hvidovre 10
Lyngby-Taarbæk 10
Rødovre 10
Hørsholm 10
Rudersdal 10
 
* Optræder kommunen ikke på listen, betales der ikke dækningsafgift.
 
38

ud af landets 98 kommuner opkræver den omdiskuterede skat.

Kontakt

Morten Østrup Møller

Head of management

Pensionskassen P+