/ Nyheder / EjendomDanmark på ejendomsmesse

EjendomDanmark på ejendomsmesse

Kort før påske deltog EjendomDanmark på Ejendomsmessen – en messe for drift og vedligehold af fast ejendom. Over to dage havde besøgende mulighed for at møde medarbejdere og repræsentanter på foreningens stand i Bella Center i København.

Af

EjendomDanmark var tilstede på Ejendomsmessen. Foto: EjendomDanmark

Kort før påske deltog EjendomDanmark på Ejendomsmessen – en messe for drift og vedligehold af fast ejendom. Over to dage havde besøgende mulighed for at møde medarbejdere og repræsentanter på foreningens stand i Bella Center i København.

Der var også en unik mulighed for at teste EjendomDanmarks juridiske rådgivning på ejendomsmessen. Begge dage var der juridiske konsulenter på standen, så de besøgende kunne vende problemstillinger med dem.

“Det er altid dejligt at møde vores medlemmer og forbipasserende og høre, hvad de har på hjerte. Det var to gode dage, hvor der også var mulighed for at snuse rundt og blive inspireret af, hvad der ellers rør sig i branchen”, siger Dea Skovshoved, medlemskonsulent hos EjendomDanmark.

De besøgende på messen havde dog ikke alene mulighed for at gå rundt til de mange stande, hvor udstillere fremviste det nyeste inden for deres fagområde. Der var også flere foredrag med blandt andre iværksætter Claus Meyer og journalist Nikolaj Sonne.