På årets sidste udgave af TemaTorsdag kan du få inspiration til, hvordan nye teknologiske produkter i dag kan gøre ejendomme og udlejningen grønnere.
Du vil blive præsenteret for to af markedets nye startups Upsite og A:Gain, som hver især er med til at sætte et grønt aftryk på drift, vedligehold og udvikling af ejendomme gennem automatiserede vedligeholdelsesplaner og genanvendelsen af materialer.
A:gain sætter fokus på den grønne omstilling ved at bruge, ændre og skabe produkter fra affald – med bæredygtighed i fokus.
Upsite er blandt de første i branchen til at kombinere AI og machine learning af ejendomsdata i vedligeholdelsesplaner og energimærker med en klar målsætning om at bidrage til den grønne omstilling.
Begge virksomheder var nomineret til EJENDOM2023 i kategorierne ‘Årets bæredygtighedspris’ og ‘Årets mest nytænkende virksomhed’.
Praktisk info
- TemaTorsdag foregår som webinar.
- Det er gratis for alle medlemmer af EjendomDanmark at deltage i TemaTorsdag.
- Du vil modtage et teamslink på mail senest dagen før.