/ PropTech & Data Management

PropTech & Data Management

Foto: Andreas Modess, istock

Undervisningen bygger på faget Kundeindsigt,
trends og tendenser i studieordningen gældende for den merkantile diplomuddannelse

Valgfag

Det er formålet, at den studerende bliver i stand til at bidrage til virksomheden og ejendommens værdiskabelse og udvikling gennem data og digitale løsninger.

Den studerende vil igennem forløbet lære, hvordan digitale løsninger kan fungere som effektive redskaber inden for forskellige arbejdsprocesser, og hvordan PropTech, datastrategi og datahåndtering kan fungere som aktive redskaber til håndteringen af de opgaver, der ligger under ejendomsadministration og værdiskabelse.

Det er målet, at den studerende

  • får en bred indsigt i de muligheder ny teknologi kan føre med sig i ejendomsbranchen
  • får en forståelse for, hvordan man kan anvende data, hvilken strategi og hvilke principper, der kan understøtte virksomhedens mål og hvordan data governance og kvalitet kan være med til at sikre best practice
  • kan foretage relevante strategiske overvejelser for implementeringen af PropTech løsninger og understøtte værdiskabelse i virksomheden.

Sted: EjendomDanmark Vester Farimagsgade 41 1606 København V

Tidspunkt: 4. april 2024 09:00 – 13. juni 2024 13:00

Pris (ex. moms): 17995 kr.

Medlemspris (ex. moms): 12595 kr.

Tilmeld

Praktiske oplysninger

Undervisningen gennemføres over 10 moduler.

Undervisningsgangene vil primært ligge på torsdage kl. 9.00-13.00 Første undervisningsmodul er torsdag den 4. april, mens sidste undervisningsdag er torsdag den 13. juni. Undervisningen gennemføres som blended learning, hvor du har mulighed for at møde fysisk op nogle undervisningsgange, mens andre undervisningsgange gennemføres digitalt.

Vælger du at følge undervisningen på det digitale hold, deltager du på underviserseminarerne hjemmefra via et live-stream link. 

Den fysiske undervisning gennemføres i København hos EjendomDanmark, Vester Farimagsgade 41, 1606 København V. 

Når du er tilmeldt får du automatisk adgang til StudiePortalen. Her kan du finde flere oplysninger, der skal sikre dig en optimal studiestart.

Moodlerooms er den digitale e-learning platformen undervisningen gennemføres i. Du vil i forbindelse med studiestart få adgang til Moodlerooms.

Eksamensformen vil være en 48 timers skriftlig prøve der gennemføres den 19.-21. juni. 

5

Oplyses hurtigst muligt. 

Viden og forståelse

Det er målet, at den studerende har viden om og forståelse af:

  • udviklingsorienterede analysemetoder, herunder kvantitativ og kvalitativ dataindsamling
  • professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode
  • virksomhedens datagrundlag og anvendelse af analysemetoder med udgangspunkt i virksom­hedens situation, herunder at kunne forstå markeds- og forbrugertrends

Færdigheder

Det er målet, at den studerende har færdigheder til at:

  • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse­metoder i henhold til virksomhedens behov
  • anvende metoder og redskaber og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område, herunder at kunne tolke data til brug for virksomhedens forretnings- og strategianalyser
  • formidle praksisnære og faglige problemstillinger af virksomhedens markedsanalyser og data­indsamling

Kompetencer

Det er målet, at den studerende kan

  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge, hvor der skal tages stilling til virksomhedens dataindsamling.
  • indgå selvstændigt i et fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik i forhold til udvælgelse af relevante dataindsamlingsmetoder.
  • udvikle egen praksis og reflektere over virksomhedens behov for udvikling med afsæt i trends og tendenser, herunder udvælgelse af supplerende dataindsamling.

 

 

Undervisere

Mikkel Alsø

Økonomisk chefkonsulent

Cand.polit.

Rasmus Bertram

Founder og CEO, Whyyy

Sofie Venndt

Innovation Director, PropTech Denmark

Søren Nordstrand

Co-Founder & CEO

Indhold

Trends, tendenser og digitale teknologier

Om PropTech og trends og værdiskabelse inden for professionel udlejning.

Introduktion til kendte teknologier og eksempler på anvendelsen af løsninger i ejendomsbranchen med fokus på virksomhedernes behov og konkrete virksomhedscases.

PropTech og Property Management

PropTech-løsninger for lejer og ejer. Hvordan ændrer PropTech den professionelle udlejning? Du får kendskab til konkrete proptech-løsninger, som påvirker ejendomsadministrations-området, herunder også hvordan man kan synliggøre de mulige effekter, der kan understøtte en mere digital strategi i virksomheden.

Produktstrategi og implementering af digitale løsninger

Hvordan kan PropTech-løsninger værdisættes igennem en strategiproces? Hvordan kan man med simple værktøjer kortlægge en organisations behov og udforme en kravspecifikation?

Datakilder og datatilgængelighed

Hvordan ligger datalandet? Hvad har vi at arbejde med? Eksempler på, hvordan man kan få data til at blomstre.

Data management og data governance

Data er brændstoffet for digitale løsninger. Men hvordan sikrer organisationen, at de rette data er til rådighed, i rette kvalitet, til rette tidspunkt, i rette format for at kunne skabe grundlaget for digitalisering? 

Bæredygtighed som digitaliseringsdriver,

Hvad er ESG egentlig i ejendomsbranchen? Hvordan kan branchen håndtere det? Hvilke krav bliver der stillet nu og i fremtiden? Introduktion til EU taksonomi – hvad står branchen over for? 

Space-as-a-Service

PropTech som redskab for at skabe merværdi, servitization og branding af virksomheden