Bliv klogere på reglerne om fastsættelse og regulering af lejen i boliglejemål.
Kurset giver dig et overblik over lejelovgivningens regler om fastsættelse og regulering af lejen i boliglejemål. Du får redskaber til at håndtere væsentlige juridiske og praktiske problemstillinger, der kan opstå i relation til fastsættelse og regulering af lejen.
Undervisningen har til hensigt at klæde administratorer, advokater og andre, der beskæftiger sig med udlejningsejendomme, bedre på til at kunne rådgive om og administrere, hvordan lejen fastsættes og reguleres i boliglejemål og håndtere de faldgruber, der typisk kan opstå i den sammenhæng.
Nyeste praksis bliver inddraget
Reglerne om omkostningsbestemt leje bliver behandlet i hovedtræk, mens forbedringsforhøjelser af lejen i boliglejemål ikke bliver behandlet på dette kursus. EjendomDanmark holder jævnligt specialkurser om disse emner.
Kurset forudsætter et grundlæggende kendskab til boliglejelovene.
Indhold
- Ejendommens status og lejelovgivningens datoer af betydning for lejefastsættelsen
- Det udvidede ejendomsbegreb i boligreguleringsloven
- De forskellige måder at fastsætte lejen på – hvilke ydelser indgår i lejen?
- Aftaler om regulering af lejen
- Omkostningsbestemt leje – hovedtræk
- Det lejedes værdi
- Markedsleje
- Skatte- og afgiftsregulering
- Behandling af tvister om lejefastsættelse og lejeregulering
Det får du med hjem:
- Redskaber til at kategorisere ejendomme
- Evnen til at fastsætte lejen og aftalevilkår
- Viden om proceduren for regulering af lejen i hovedtræk
EjendomDanmark følger myndighedernes anbefalinger
For at sikre, du trygt kan gå på kursus hos EjendomDanmark, har vi indført flere tiltag
Har du spørgsmål?
Er du tvivl om, hvornår du får link til undervisningslokalet, hvordan undervisningsmaterialet bliver udleveret, eller hvilken forplejninger der er på vores kurser?