/ Huslejereguleringens historie

Huslejereguleringens historie

Huslejereguleringen i Danmark er både omfattende og kringelkroget – men ved du, hvorfor reglerne findes? Hvad er egentlig historien bag huslejereguleringen, som den ser ud i dag? 

EjendomDanmark inviterer til en eftermiddag, hvor du i hyggelige rammer kan blive klogere netop på baggrunden for de mange regler og vilkår, der præger udlejeres dagligdag den dag i dag.

Vi har inviteret Jens Frederik Hansen, der er ekspert i huslejereguleringens historie, forbi til en snak om, hvorfor udlejeres hverdag ser ud, som den gør, og efter foredraget byder EjendomDanmark på uformel snak og et lille glas.

Det finder sted den 31. maj kl. 15.30 til 17.00.

Om foredragsholderen:

Jens Frederik Hansen (1962) er jurist fra Københavns Universitet og har ydermere gjort juridiske studier ved University of Cambridge i Storbritannien.

Jens Frederik Hansen har tidligere arbejdet som advokat, og han har i flere årtier beskæftiget sig med lejeret og boligregulering og bl.a. været boligsagkyndig i Københavns Boligkommission og bidraget til flere partiers boligpolitiske overvejelser og udspil. Jens Frederik Hansen er endvidere forfatter til en række artikler, analyser og debatindlæg om boligreguleringen i Danmark – senest en forskningsartikel i Rigsarkivets tidsskrift Erhvervshistorisk Årbog om huslejereguleringen før og omkring Anden Verdenskrig.

Jens Frederik Hansen er ekspert i huslejereguleringens historie og kan præsentere en dyb forståelse for og forklaring af baggrunden for mange af de regler, vilkår og udfordringer, som præger udlejeres hverdag den dag i dag.

Du kan læse mere om Jens Frederik Hansen på hans hjemmeside.

OBS: Først til mølle, da der er begrænset antal pladser. 

Alle medlemmer af EjendomDanmark deltager gratis. 

Der er pt. ingen kurser åbne for tilmelding

Det sker