/ Det robuste lederskab – bevar dig selv

Det robuste lederskab – bevar dig selv

Robusthed handler om at kunne bevare dine gode menneskelige egenskaber, når du kommer under pres. Det vil sige, at du kan tænke langsigtet og bevare overblik, handlekraft og sunde relationer til menneskene omkring dig – også når det er svært

Kurset udbydes i samarbejde med Lederne Kompetencecenter 

MEDLEMMER AF EJENDOMDANMARK TILBYDES EN SÆRLIG RABAT PÅ DETTE UDVALGTE KURSUS

I en krævende og accelererende verden skal du som leder kunne træffe velovervejede beslutninger og kommunikere med omtanke, selv når du er presset. Hvis ikke vi er robuste nok er der risiko for at pres og stress svækker vores mentale evner, og på sigt udvikler sig til regulær belastning af vores helbred og psykiske velbefindende.

Robust lederskab handler derfor om at kunne bevare gode menneskelige egenskaber under pres. Det vil sige, at du kan tænke langsigtet, bevare overblik, handlekraft og sunde relationer til menneskene omkring dig – også når du møder modgang og modstand.

På kurset får du veldokumenteret viden, levende fortællinger og konkrete værktøjer til, hvordan du kan blive bedre til at møde pres og udfordringer med positive forventninger og afslappet styrke – kort sagt: med større robusthed.

Styrk din robusthed over for pres

  • Bliv klog på, hvordan pres og stress påvirker din krop og hjerne
  • Få indsigt i, hvordan stress kan udvikle sig til stressbelastning
  • Få forståelse for, hvorfor en veludviklet robusthed er en vigtig evne at besidde i en kompleks, tempofyldt og udfordrende verden
  • Få indsigt i, hvordan du udvikler mental, følelsesmæssig og fysisk modstandsdygtighed over for pres og stress
  • Få konkrete råd og værktøjer til, hvordan du takler problemer og modgang mere robust

Målgruppe

Kurset er både for dig, der selv ønsker at styrke din robusthed overfor pres og for dig, der som leder eller HR-ansvarlig ønsker viden om, hvordan man støtter og styrker robusthed blandt medarbejderne på arbejdspladsen.

Der er pt. ingen kurser åbne for tilmelding

Praktiske oplysninger

Med udgangspunkt i den nyeste forskning, får du konkrete redskaber til, hvad du selv kan gøre i din hverdag for at blive mere robust, og hvordan du som leder kan støtte dine medarbejdere i at undgå stress. Vi tager udgangspunkt i den nyeste forskning om stress, og hvordan den påvirker krop og hjerne.

Kurset fokuserer på at give dig indsigt i, hvad der skal til for at komme igennem krævende arbejdsperioder uden at blive belastet eller ligefrem syg af stress. Viden du både kan bruge forebyggende i forhold til dig selv som leder og i forhold til dine medarbejdere, så du understøtter en bæredygtig ledelsesform.

Inkluderet i prisen er undervisning, kursusmaterialer, forplejning samt bogen “Bevar dig selv” af Birgitte Dam Jensen.

Birgitte Dam Jensen

Birgitte er kommunikationsekspert og har arbejdet med retorik, personlig gennemslagskraft, mental robusthed og kropssprog i mere end 15 år. Hun har undervist og trænet ledere og topledere, samt været personlig rådgiver for en håndfuld danske topledere og politikere. Hun har baggrund som skuespiller og har arbejdet som instruktør og dramalærer på Odense Skuespillerskole, og som underviser og coach i Forsvaret. Det sammen med hendes viden om retorik og dramaturgi fra Københavns Universitet, har givet hende en unik forståelse af hvordan ord, krop og energi spiller sammen, når mennesker kommunikerer. Birgitte er en efterspurgt foredragsholder og keynote speaker, og en ofte benyttet ekspert om blandt andet gennemslagskraft og kommunikation i TV, aviser og magasiner. Birgitte har desuden skabt et unikt koncept med konkrete træningsmetoder, som hjælper mennesker med at udvikle, styrke og fastholde deres robusthed i en tempofyldt og krævende verden. Konceptet har hun foldet ud i bogen “Bevar dig selv – robust i en uforudsigelig fremtid”.

Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.