/ Den nye lejelov

Den nye lejelov

Bliv klogere på de nye lejelove, og hvad de betyder for dig og din virksomhed.

På dette kursus bliver du præsenteret for den nye lejelov, de bagvedliggende tanker og de største og væsentligste ændringer, som loven medfører. På kurset gennemgås også de politiske vinde på boligområdet og lejelovens rolle heri.

Baggrunden

Lejeloven og boligreguleringsloven er blevet sammenskrevet til én ny lejelov samt en lov om boligforhold, som gælder fra den 1. juli. Selvom der principielt er tale om en sammenskrivning af gældende lovgivning, indeholder den nye lejelov også enkelte indholdsmæssige ændringer.

Det er hensigten, at den sammenskrevne lov skal medføre en forenkling af lejelovgivningen. I realiteten er den nye lov dog blevet vanskelig at overskue, idet bl.a. sondringen mellem hvilke regler der gælder i henholdsvis regulerede og uregulerede kommuner er blevet meget kompliceret. Endvidere har alle bestemmelser fået nye paragrafnumre i forhold til tidligere.

Hvis man skal anvende den nye lejelovgivning i dagligdagen, er der derfor behov for, at man får et godt overblik over strukturen i den nye lov og et detaljeret kendskab til hvilke bestemmelser, der gælder i hvilke situationer.

Det får du med hjem

  • Overblik over strukturen i den sammenskrevne lejelov
  • Et detaljeret kendskab til de nye love, deres indhold og deres betydning
  • Overblik over, hvilke punkter du særligt skal være opmærksom på fremadrettet