/ Byggetekniske overvejelser ved altanprojekter

Byggetekniske overvejelser ved altanprojekter

Byggetekniske overvejelser ved altanprojekter.

På kurset gennemgås Københavns og Frederiksberg Kommunes forskellige retningslinjer for at etablere altaner på etageejendomme med fokus på altanernes udseende og placering. Herunder gennemgås Københavns Kommunes reviderede retningslinjerne for opsætning af altaner af hensyn til den arkitektoniske kulturarv og af hensyn til byliv, gårdmiljøer og dagslys.

Forud for beslutning om altanprojekt i en forening opstår der mange spørgsmål i forhold til beboernes forventninger til altanens udformning. Beboerne har behov for information om processen i forhold til ændringer inde i lejligheden, fx følgearbejder i form af radiatorer der skal flyttes, gulve i lejligheder som skal tages op, eller lysninger som skal ændres. Vi gennemgår eksempler på forhold, som man bør drøfte forud for vedtagelse af projekt, således at man efterfølgende slipper for skuffede forventninger hos beboerne.

Kurset henvender sig til byggeherrerådgivere og ejendoms­administratorer, som bistår foreninger ved altanprojekter.

Indhold

  • Retningslinjer for altaner på Frederiksberg
  • Retningslinjer for altaner i København
  • Følgearbejder i lejligheder i forbindelse med altanprojekt
  • Den indvendige side af altanen
  • Beboeres forventninger til altan og proces

Det får du med hjem

  • Anvendelig viden om opsætningen af altaner
  • Konkrete eksempler på mulighederne