/ Administration af boligudlejningsejendomme

Administration af boligudlejningsejendomme

Obligatorisk fag

Formålet med faget er at kvalificere den studerende til at varetage den almindelige administration af boligudlejningsejendomme.

Den studerende skal således indføres i juridisk teori og praksis samt praktiske forretningsgange og løsningsmetoder, der er nødvendige at tilegne sig for at kunne administrere boliglejemål og udlejningsejendomme. 

Faglig baggrund

Undervisningen er tilrettelagt ud fra, at de studerende har gennemført faget Indledende ejendomsadministration og at de studerende har et vist praktisk kendskab til ejendomsadministration. Deltagere uden denne baggrund kan også deltage, men må forvente øget forberedelsestid.

 

Sted:

Tidspunkt:

Pris (ex. moms): 22295 DKK

Medlemspris (ex. moms): 14395 DKK

Tilmeld

Praktiske oplysninger

Langt størstedelen af undervisningen gennemføres virtuelt som blended learning. Hver uge er der tilrettelagt undervisningsaktiviteter, der sikre du opnår den optimale læring af fagets pensum. Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt ud fra den antagelse at du har læst den del af pensum, der knytter sig den pågældende uddannelsesaktivitet. 

Uddannelsesaktiviteterne faciliteres af fagets undervisere. Det betyder, du har ugentlig kontakt med din underviser på faget. Langt de fleste uddannelsesaktiviteter optages, det betyder, du har mulighed for gense uddannelsesaktiviteten fx når du læser til eksamen. 

Hvis du vælger at følge undervisningen på holdet i København eller i Randers, mødes du fysisk med holdet fire gange til studiecafeer gennem undervisningsforløbet. Den øvrige undervisning gennemføres på e-learning platformen Moodlerooms. 

Moodlerooms er den digitale e-learning platformen undervisningen gennemføres i. Cirka 14 dage før studiestart vil du få adgang til Moodlerooms. 

Fagets lærebog er: Boliglejemål I & II. Du skal selv købe dem. 

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du anskaffer bøgerne ved at klikke her

Vil løbende blive gjort tilgængelig i Moodlerooms. 

Du skal forberede dig til første undervisningsgang. 

Fagets undervisningsplan finder du på StudiePortalen. Når du er tilmeldt faget, vil du automatisk få adgang til StudiePortalen.

Du kan følge undervisningen i København, i Randers eller digitalt. 

Fagets afsluttes med en fire timers skriftlig eksamen. Eksamensdatoen bliver offentliggjort medio marts. 

Som en del af studieafgiften får du adgang til ED-Lovportalen, hvor du finder de domme, der henvises til i undervisningen. 

Når du er tilmeldt faget får du automatisk adgang til StudiePortalen. Her finder du alle praktiske oplysninger, der sikre dig en optimal studiestart. 

Viden og forståelse

Den studerende skal opnå:

  • viden om lejeloven og boligreguleringsloven og den øvrige kernelovgivning, der knytter sig til ejendomsadministration af boligudlejningsejendomme
  • viden om den væsentligste administrative praksis og retspraksis, der har særlig betydning ved ejendomsadministration af boligudlejningsejendomme
  • forståelse af, hvordan lovgivning, retspraksis og øvrige juridiske grundsætninger anvendes i den praktiske administration af boligudlejningsejendomme
  • viden om væsentlige og regelmæssige processer og sagsgange i administration af boligudlejningsejendomme fra lejeaftalens indgåelse til lejemålets ophør og fraflytning

Færdigheder

Den studerende skal:

  • selvstændigt kunne udfylde en beboelseslejekontrakt korrekt
  • kunne gennemføre relevante lejereguleringer og -varslinger
  • kunne håndtere anmodninger om brugsrettens overgang
  • kunne håndtere relevante opgaver i forbindelse med aflæggelse af forbrugsregnskaber
  • kunne afgrænse forbedringsarbejder i forhold til vedligeholdelsesarbejder og håndtere gennemførelse af sådanne arbejder i boliglejemål
  • kunne beregne og gennemføre forbedringsforhøjelse over for lejerne
  • kunne gennemføre en korrekt opsigelse af et boliglejemål
  • kunne gennemføre en korrekt ophævelse af et boliglejemål ved lejers misligholdelse
  • kunne håndtere fraflytninger, herunder istandsættelse af det lejede
  • kunne håndtere mindre komplicerede tvister inden for ovennævnte områder mellem udlejer og lejer
  • kunne indbringe og føre mindre komplicerede sager for huslejenævnet

Kompetencer

Den studerende skal opnå:

  • juridiske og praktiske kompetencer til at varetage og yde rådgivning om den daglige administration af boligudlejningsejendomme samt håndtere øvrige relevante problemstillinger, der er sædvanlige i administrationen af boligudlejningsejendomme

Fagets undervisere

Undervisningen på faget vil blive varetaget af minimum en af EjendomDanmark juridiske konsulenter. Her på siden vil det fremgå, hvem der varetager undervisningen.

Ea Norre

Juridisk konsulent

Cand.jur.

Thit Korsbæk Topsøe-Jensen

Juridisk chefkonsulent

Cand.jur.

Indhold

  • Lejekontrakten
  • Fremleje og brugsrettens overgang
  • Lejefastsættelse og regulering
  • Småhuse
  • Skatter og afgiftsforhøjelser
  • Trappelejeklausuler
  • Omkostningsbestemt leje
  • Vedligeholdelsessatsforhøjelser
  • Forbrugsregnskaber
  • Opsigelse
  • Ophævelse
  • Betalingsmisligholdelse
  • Vedligeholdelse
  • Fraflytning
  • Istandsættelse
  • Dødsboer
  • Forbedringer

EjendomDanmark følger myndighedernes anbefalinger

For at sikre, du trygt kan gennemføre din uddannelse hos EjendomDanmark, har vi indført flere tiltag

COVID-19 retningslinjer hos EjendomDanmark