/ Ejendoms- og skatteregnskab

Ejendoms- og skatteregnskab

Formålet med faget er at give den studerende en forståelse af lovgivningen og regnskabsprincipper inden for ejendoms- og skatteregnskabsmetoder.

Fagets læringsmål

Viden og forståelse

Den studerende skal opnå: 

  • en solid viden om, hvordan en årsrapport udarbejdes og opstilles, inklusive noter i henhold til årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger og branchenormer.
  • viden om, hvordan man foretager momsregistrering og afregning med SKAT.
  • viden om opstilling af den skattepligtige indkomst i henhold til skattelovgivningen.

Færdigheder

Den studerende skal kunne: 

  • kontere og løbende føre kontrol ved bogføring
  • bogføre ved frivillig momsregistrering samt føre afregning med SKAT
  • udføre bogføring af forbedringer efter LL § 63 a
  • udføre bogføring af indvendig vedligeholdelse efter LL §§ 19-24
  • udføre bogføring af udvendig vedligeholdelse efter §§ 18 og 18 b, herunder negative hensættelser
  • udarbejde regnskaber til Grundejernes Investeringsfond
  • opstille en årsrapport inklusive noter i henhold til årsregnskabsloven og branchenormer
  • værdiansætte ejendomme i henhold til årsregnskabsloven, herunder beregning ved hjælp af afkastmetoden med værdiregulering, over resultatopgørelsen
  • udarbejde varmeregnskaber og andre fællesregnskaber (delvis momsregistreret).
  • udarbejde drifts- og likviditetsbudgetter.
  • udarbejde skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven
  • opgøre skattemæssige fradragsberettigede omkostninger i henhold til statsskattelovens § 4
  • opstille en skattepligtig indkomst i henhold til skattelovgivningen for udlejningsejendomme

Kompetencer

Den studerende skal: 

  • opnå kompetencer til at varetage den daglige bogføring og afstemning af ejendomsregnskaber og de specielle regnskabsmæssige funktioner, der optræder i forbindelse med administration af ejendomme.
  • selvstændigt kunne anvende regnskabstekniske redskaber og foretage afskrivninger, således at den studerende kan vurdere, hvorvidt en årsrapport lever op til bogføring- og årsregnskabsloven.
  • selvstændigt kunne anvende skattetekniske redskaber og foretage afskrivninger, således at den studerende kan vurdere, hvorvidt den skattepligtige indkomst lever op til skattelovgivningen og de skattemæssige regler.

Indhold

  • Opstilling af årsregnskab inklusive noter i henhold til regnskabsloven og branche­normer
  • Værdiansættelse af ejendomme i henhold til årsregnskabsloven
  • Afkastmetoden med værdiregulering over resultatopgørelsen
  • Ejendomskontering og løbende kontrol med bogføring
  • Bogføring ved frivillig momsregistrering
  • Tab på tilgodehavender; bogføring af indvendig vedligeholdelse LL §§ 19-24
  • Bogføring af forbedringer LL § 63 a
  • Bogføring af udvendig vedligeholdelse §§ 18 og 18 b herunder negative hensættelser
  • Udarbejdelse af regnskaber til Grundejernes Investeringsfond
  • Udarbejdelse af varmeregnskaber og andre fællesregnskaber (delvis momsregistreret)
  • Udarbejdelse af drifts- og likviditetsbudgetter samt skatteregnskab for udlejningsejendomme

Faglig baggrund

Suppleringsfaget Grundlæggende bogføring og regnskab, kontoruddannelse med bogføringserfaring eller tilsvarende skal være gennemført. Det er en forudsætning for udbytte af faget, at den studerende har en grundlæggende viden om bogføring og regnskab – men det er ikke nødvendigt, at denne viden er opnået inden for bogføring og regnskab af ejendomme.

Studerende, som ikke har denne viden, opfordres til at følge suppleringsfaget Grundlæggende bogføring og regnskab.

Der er pt. ingen kurser åbne for tilmelding