/ Administration af boligudlejningsejendomme

Administration af boligudlejningsejendomme

Formålet med faget er at kvalificere den studerende til at varetage den almindelige administration af boligudlejningsejendomme.

Den studerende skal således indføres i juridisk teori og praksis samt praktiske forretningsgange og løsningsmetoder, der er nødvendige at tilegne sig for at kunne administrere boliglejemål og udlejningsejendomme. 

Fagets læringsmål

Viden og forståelse

Den studerende skal opnå:

  • viden om lejeloven og boligreguleringsloven og den øvrige kernelovgivning, der knytter sig til ejendomsadministration af boligudlejningsejendomme
  • viden om den væsentligste administrative praksis og retspraksis, der har særlig betydning ved ejendomsadministration af boligudlejningsejendomme
  • forståelse af, hvordan lovgivning, retspraksis og øvrige juridiske grundsætninger anvendes i den praktiske administration af boligudlejningsejendomme
  • viden om væsentlige og regelmæssige processer og sagsgange i administration af boligudlejningsejendomme fra lejeaftalens indgåelse til lejemålets ophør og fraflytning

Færdigheder

Den studerende skal:

  • selvstændigt kunne udfylde en beboelseslejekontrakt korrekt
  • kunne gennemføre relevante lejereguleringer og -varslinger
  • kunne håndtere anmodninger om brugsrettens overgang
  • kunne håndtere relevante opgaver i forbindelse med aflæggelse af forbrugsregnskaber
  • kunne afgrænse forbedringsarbejder i forhold til vedligeholdelsesarbejder og håndtere gennemførelse af sådanne arbejder i boliglejemål
  • kunne beregne og gennemføre forbedringsforhøjelse over for lejerne
  • kunne gennemføre en korrekt opsigelse af et boliglejemål
  • kunne gennemføre en korrekt ophævelse af et boliglejemål ved lejers misligholdelse
  • kunne håndtere fraflytninger, herunder istandsættelse af det lejede
  • kunne håndtere mindre komplicerede tvister inden for ovennævnte områder mellem udlejer og lejer
  • kunne indbringe og føre mindre komplicerede sager for huslejenævnet

Kompetencer

Den studerende skal opnå:

  • juridiske og praktiske kompetencer til at varetage og yde rådgivning om den daglige administration af boligudlejningsejendomme samt håndtere øvrige relevante problemstillinger, der er sædvanlige i administrationen af boligudlejningsejendomme

Indhold

  • Lejekontrakten
  • Fremleje og brugsrettens overgang
  • Lejefastsættelse og regulering
  • Småhuse
  • Skatter og afgiftsforhøjelser
  • Trappelejeklausuler
  • Omkostningsbestemt leje
  • Vedligeholdelsessatsforhøjelser
  • Forbrugsregnskaber
  • Opsigelse
  • Ophævelse
  • Betalingsmisligholdelse
  • Vedligeholdelse
  • Fraflytning
  • Istandsættelse
  • Dødsboer
  • Forbedringer

Faglig baggrund

Undervisningen er tilrettelagt ud fra, at de studerende har gennemført faget Indledende ejendomsadministration og at de studerende har et vist praktisk kendskab til ejendomsadministration. Deltagerne uden denne baggrund kan også deltage, men må forvente øget forberedelsestid.

Mulige datoer:

Vest: 26/09/2019 10.00